
SydKIP, Region Syddanmark
I SydKIP har vi samarbejdet med Gitte om JTI-profiler og hvordan de kan bruges til teamudvikling. Det har været et godt og lærerigt forløb, som har givet os et fælles sprog for, hvilke præferencer vi hver især har, og samtidig har det øget tolerancen for, at vi er forskellige og det der er naturligt for den ene ikke nødvendigvis er det for den anden.
Som leder af SydKIP har jeg haft et godt samarbejde med Gitte Karlsen og det er min oplevelse, at en af Gittes helt store styrker er hendes varme og umiddelbare stil kombineret med humor på velvalgte tidspunkter. Disse virkemidler skaber hurtigt et trygt rum, som inviterer til aktiv deltagelse fra alle, hvilket jeg anser som værende vigtigt for det udbytte, vi som afdeling ønskede os af processen.
Det er min oplevelse, at Gitte, selv om hun har en klar plan for processen, kan gribe det der opstår i rummet, give det plads og alligevel komme i mål med det aftalte program. Vi vil ikke tøve med at kontakte Gitte en anden gang.
gittekarlsen.dk, Gitte Karlsen
2023-01-30T12:15:37+01:00

https://gittekarlsen.dk/testimonials/sydkip-region-syddanmark/